Sådan er du sikret
Når din håndværker er dækket af Håndværkergaranti, kan du være tryg. Læs her hvorfor.
1. Du er dækket for op til kr. 150.000,-
Skulle der opstå fejl og mangler ved udførelsen af arbejde for dig som privatperson, er du sikret for op til kr. 150.000 inklusiv moms. Selvom det samlede arbejde, du får udført, koster mere, er du stadig dækket for det arbejde, der involverer fejl og mangler, op til kr. 150.000.
2. Du er sikret, selvom håndværkeren går konkurs
Skulle virksomheden, der udfører arbejdet for dig, gå konkurs, inden arbejdet er udført, er du stadig sikret. Når sagen er blevet behandlet i Håndværkets Ankenævn, udpeges en ny håndværker, der skal udbedre fejl eller gøre arbejdet færdigt.